Om os Medlemssider Aktiviteter Presse Nordisk Spiritualitet Gudehov

   
Spørgsmål og svar
Guder
Overleveringen
kønsoverskridelse
     
 

Tilmeld dig vores blótgæsteliste og få tilsendt indbydelser.

Skriv din e-postadresse i feltet her over.

Besøg også vores

 

CVR-nummer: 36615559

Skades krig mod Aserne

Den form for kønsoverskridelse der forekommer mest i sagalitteraturen og hos Saxo er kvinder der påtager sig rollen som krigere. Tidligere havde historikere svært ved at acceptere tanken om kvindelige krigere og har derfor haft en tendens til at opfatte fortællingerne om skjoldmøer som literære konstruktioner. I dag er der i midlertid gjort så mange arkæologiske fund af kvinder gravlagt med våben og krigsudstyr at man ikke længere kan afvise at skjoldmøen havde en fysisk realitet i skandinaviens jernalder og vikingetid. Læs om skjoldmøer

Den mytologiske modsvarighed til skjoldmøer er ikke som nogle ville tro valkyrier. Det er en misforståelse der tilstadighed bliver næret af 1800 tallets nationalromantiske fremstillinger. Valkyrierne skal mere ses som en art skæbnegudinder. Nornen Skuld er i øvrigt valkyrie.

Der findes dog gudinder der bære våben. Gudinden Freja har visse krigeriske aspekter i og med hun får den halve val. Frejas magt ligger dog inden ffor den kvindelige sfære og er en anden end krigens. Frejas magt er på den ene side kærligheden og seksualiteten. På den anden kundskaben om Sejð – den nordiske trolddom. Den gudinde der mest direkte kan sammenlignes med skjoldmøen er dog gudinden Skade.

Skades krig mod Aserne
Historien om Skades krig mod Aserne er i sig selv en afrunding på historien om hvordan hendes far Tjatse havde stjålet Iduns æbler - de der holder guderne unge. I den historie ender Tjatse med at blive dræbt da han forfølger Loke og Idun ind over hejnet til Asgård. Skade påtager sig opgaven med at hævne drabet på hendes far ved at iklæde sig hjelm og brynje og drager i krig for at belejre asgård.

Set ud fra en moderne betragtning ville man måske synes at Skade havde en dårlig sag. Tjatse havde selv været ude om at blive slået ihjel idet han havde forsøgt at sjæle Iduns æbler. Skades krav om hævn skal dog ikke ses ud fra modene opfattelser omkring retfærdighed, men ud fra et almenmenneskeligt spørgsmål om identitet, selvhævdelse og magt.

Efter faderens død stod Skade, i følge det "arketypiske" kønsrollemønster, helt uden beskytter til at sikre hendes frihed. Samtidigt var Asernes sejer over Tjatse ikke bare et drab på en tilfædig Jætte. Det var en sejer over Trymheim og hele Tjatses slægt. Skade stod derfor i et underlegenhedsforhold til Aserne. Underlegen eller magtesløs på samme måde som det "arketypiske" kønsrollemønster kan få kvinder til at føle sig underlegne og magtesløse. Måden at håndtere situationen på inden for den "arketypiske" kvinderolle , som vi skal komme til senere i forbindelse med de mandlige guder, er dog forbundet med et tab af status og evt selvagtelse der ikke er en gudinde værdig. Derfor vælger skade at håndtere situationen på en måde der er traditionel for den "arketypiske" manderolle. Hun går i krig!

Man ville måske indvende at hendes chancer for at besejre den samlede gudeverden ikke var så voldsomt store. Selv om hendes krigeriske færdigheder ikke står tilbage for de andre guder, hun kaldes fks buestrengs dise, var hun allene. Det er dog uden betydning for historien. Det der betyder noget er at hun bruger magt og ved magtanvendelse formår guderne til et forlig der indrømmer hende sin retmessige plads blandt guderne. En plads der også giver hende ret til de gyldne æbler som hendes far mistede liver for at få fat i.

Den magt skade vinder ved at påtage sig krigerens rolle understreges af det forlig guderne indvilger i at indgå. Skade må selv vælge sin mand. Her er tale om et arrangeret ægteskab hvor rollerne er byttet om. Den mandlige gud som hun måtte vælge kan ikke sige nej. Guderne bliver dog nød til at træffe foranstaltninger for at beskytte Balder på samme måde som de i andre myter har måtte beskytte Freja mod jætters bejlen. Skade er på dette tidspunkt trods alt stadig en gyge (jættekvinde). Hun bliver først gudinde i det øjeblik hun gifter sig med guden Njord. På samme måde som at Frigg først blev gudinde i det hun gifter sig med Odin. Ofte kan der være en tendens blandt moderne mennesker til at se guder og jætter som de ”gode” og de ”onde”, men det er en tanke der skyldes kristendommens påvirkning af den moderne kultur. Guder er helt enkelt dem vi holder med. De er symbolet på ”vores” familie. Jætterne er bare de andre. Når gyger gifter sig med guder bliver de en del af familien. Helt sådan går det ikke de mandlige jætter, fks Hymer der er gift med Tyrs mor der er Asynje. Dog vedbliver Tyr at være en del af familien på grund af sit mødrende ophav.

Forliget mellem Skade og guderne besegles af et helt særligt optrin. Skade har forlangt at guderne skal få hende til at le. Man kan forstå det som en måde at komme sig over sorgen over tabet af faderen. Den der skal få skade til at le er Loke. Her påtager loke sig den rolle som han har i så mange andre myter. Han er formidler mellem guder og jætter. Han er gudernes shaman. Læs om Loke. Det optrin der skal få Skade til at le er med til at understrege mytens pointe. Loke binder en snor i skægget på en gedebuk og den anden ende af snoren binder han fast til sine egne genitalier. Loke og gedebukken skal så lave tovtrækning. De to steder snoren bliver bundet må man sige er de mest følsomme punkter hos en mand. Resultater er da også at både loke og gedebukken står og hyler som en lille pige. Loke udstiller manden svaghed. En svaghed som Skade ikke har selv om hun har påtaget sig en manderolle. Optrinnet ender med at Loke falder om i skødet på skade. Selv om dette er en følge af tovkampen mellem Loke og geden bliver det alligevel et symbol på Lokes og indirekte asgårds underkastelse. Skade kommer til at le, nok så meget på grund af den mandlige svaghed som Loke udviser. Det er nok ikke tilfældigt at det lige er Loke der må påtage sig denne rolle da det er en rolle han påtager sig i flere andre myter.

 

Side op

© Furesø Net 2010