Om os Medlemssider Aktiviteter Presse Asatro Gudehov

   
Afgud
Etnisk naturreligion
Guder
Overleveringen
k√łnsoverskridelse
     
 

Tilmeld dig vores blótgæsteliste og få tilsendt indbydelser.

Skriv din e-postadresse i feltet her over.

Besøg også vores

 

CVR-nummer: 36615559

Trymskviða

Den gode myte kan læses på mange planer og har flere lag i sig, som læseren kan fordybe sig i. Det er Trymskvadet et godt eksempel på.

Den første forudsætning er, at det er en god historie, der indeholder drama, spænding og morskab. Trymskvadet har været populær langt op i tiden og er nok det eddakvad, der har overlevet i flest variationer i skandinavisk folketradition. Tidligere har forskere ment, at der var tale om et kristent skæmtekvad, der skulle nedgøre den tidligere religions guder. Den version, vi har fra den islandske litteratur, er da også muligvis nedskrevet i 1200 tallet. Det skal man dog ikke lade sig forlede af, for dels har forskere, med en kristen protestantisk baggrund, ikke kunne forestille sig, at humor og gudedyrkelse kunne have noget med hinanden at gøre, dels indeholder kvadet netop nogle mytologiske dybder, der er relevante for en ikke-kristen åndelig tradition.

Trymskvadets popularitet skyldes ikke kun, at mænd i dametøj er et morsomt indslag, men ikke mindst hvorfor, at det er morsomt. Trymskvadet - historien om, hvordan den mægtige gud Tor måtte iklæde sig brudekjole og holde bryllup med turse-drotten Trym, er på mange måde den kønsmæssige modsætning til historien om Skades krig mod Aserne. Tor, der i den grad er symbolet på styrke og mod, er sat i en position, hvor han har mistet sin styrke og er kun i stand til at vinde sin hammer, (og der med sin styrke) tilbage, ved at påtage sig en kvinderolle.

Kvadet begynder med, at Tor har mistet sin hammer. Han er godt klar over, at situationen er alvorlig. Første vers er en malende beskrivelse af en meget vred machomand, der, med rystende skæg og dirrende hovedhår, famler efter sin hammer - sin tabte styrke. Tors første handling er at gå til Loke, som er den, guderne bruger til at hjælpe sig i sådanne situationer. Loke låner Frejas falkeham for at søge efter hammeren. (men mere om det i afnittet om Loke.) Freja er også meget klar over situationens alvorlighed. Tors hammer er simpelthen garanten for Asgårds selvstændighed. Freja er måske endda, som kvinde, mere klar over situationen end Tor selv, og hun ved, hun må give sin falkeham til Loke "om den så var af guld eller sølv". Når Loke ankommer til Jotunheim, får vi at vide, hvad det er for en karl, der har stjålet Tors hammer og ikke mindst, hvilket kvindesyn, Turse kongen har :

"Trym sad på højen,
Tursernes drot,
snoede gyldende lænker til
sine tæver
og striglede sine
hoppers manker "

Det er ikke alle ovesættere, der oversætter verset rigtigt, men i den oldnordiske tekst er Tryms hunde og heste netop skrevet med betegnelser for hundyr, og der er næppe tvivl om, hvorfor. Kvinder er for Trym laverestående individer, der nok er til pynt og skal se godt ud, men samtidig er bundet og har en status som trældyr. Vi aner her, hvilken skæbne, der risikerer at blive Tor og Loke til del, hvis missionen længere fremme i kvadet mislykkes.

Loke får at vide, at det er Trym, der har stjålet hammeren og vil have gudinden Freja til kone. Tor, der øjner en nem løsning på sin egen magtesløshed, taler i bydeform til Freja og forlanger, at hun skal rejse til Jotunheim og holde bryllup med Trym. Som synonym for "bryllup" bruger kvadet vendingen "at binde brudelinet". Lina er et navneord der betyder hørdug/tørklæde, og betyder her brudeslør. Ordet "lina" har dog som tillægsord/udsagnsord (lind på dansk) en interessant bibetydninng af at være skånsom, mild, gøre blød, og give efter. Alle er egenskaber der tillægges "den pæne pige" eller tæmmede kvinde, som er indeholdt i Tryms kvindebillede.

Trym vil ikke bare binde kærlighedsgudinden med "gyldnde lænker", men da Freja ejer den halve val og dermed står for halvdelen af Asgårds "Ásmegin" eller guddommelige magt, er det også Asgård, som Trym vil tæmme og trælbinde. Det er en alvorlig situation, at hammeren er stjålet, men det er en katastrofe, hvis Freja mister sin frihed. Ikke bare er Tryms ægteskabstilbud og kvindesyn, noget der ikke sømmer sig for en gudinde, det er en katastrofe for hele Asgård. Derfor bliver Freja så fnysende vred, at "alle Asers sale ryster under hende," da Tor et øjeblik overvejer, at gå ind på Tryms betingelser. Her er det altså ikke bare skæg og hovedhår, men alle asers sale der ryster. Freja bliver vredere end Tor. Hun sætter trumf på, ved at sige, hun "godt nok ville være sexuelt trængende, hvis hun giftede sig med Trym". Freja er kendt for at være seksuelt aktiv, og plejer ikke at holde sig tilbage i lignende situationer, som da hun fik sit Brising-smykke i betaling for sex med fire dværge (en myte, der også gør Freja til beskytter af Sexarbejdere). Hun har dog ikke noget at vinde ved Tryms ægteskabstilbud og er selv så ombejlet ,at hun ikke behøver at tage imod det for at få sex.

På demokratisk vis drøfter guderne sammen på tinge, hvad de skal gøre ved sagen og her foreslår Heimdal, det lyseste hovede, med Vaners visdom, at Tor selv "binder brudelinet" - gør sig blød, skånsom, mild, giver efter og holder bryllup med Tursedrotten. Herefter beskriver kvadet, hvordan Tor skal klædes som kvinde med håret sat op, kjolen der falder over knæet, nøgler i bæltet og på brystet en kæde med ædelstene. (Sådanne stene var en del af vikingetidens kvindemode og viser, at ihvertfald dele af Trymskvadet er ældre end 1200 tallet) Hvad "Vaners visdom" betyder i denne sammenhæng er uklart, men det kan forstås som Sejd (i hvert fald hvis der er tale om Vana-gudernes visdom). Det er interessant, både hvis man ser Trymskvadet fra en shamanistisk vinkel og som en fortælling om kønsmagt. Sejd eller trolddom, er den magtesløses magt. Og her får vi måske egentlig forklaret kvadets pointe, at hvis du har mistet din kraft, må du blive blød og give efter og det er Vanernes visdom. "Vana" kan imidlertid også betyde "kastrere" på oldnordisk. "Vaners visdom" kan derfor også have en bibetydning af "de kastreredes visdom." Det vil sige eunukker eller de effeminerede mænd som kendes fra det gamle Rom som "homo molis" og som muligvis også har eksisteret i Skandinavien. (læs om Frøs sønner). En kastrat er under alle omst√¶ndigheder en euforisme for en der har mistet sin styrke og bogstaveligt talt, sin mandighed.

Denne viden har Tor dog ikke lært endnu, og han er meget flov over at skulle være transvestit.

"Mig vil Aserne
kalde 'tøsedreng'
hvis jeg lader {mig} binde
brudesløret"

Ordet jeg oversætter med " tøsedreng" er "argan" (en bøjning af begrebet "ergi"). Her er det skrevet som en klar parallel til Frejas afvisning af at gifte sig med Trym. Arg betyder oprindelig sexuelt ophidset og for mænds vedkommende, at påtage sig den kvindelige rolle i et sexuelt forhold. Tor forsvarer sig altså med et seksuelt argument, at han ikke er "argan," som en klar parallel til Frejas argumentation, om at hun ikke er så "vergjarn" (mandlysten), at hun har behov for at gifte sig med Trym. Når argumentet ikke fungerer lige så godt for Tor, skyldes det, at det er Tor, der har mistet sin styrke. Freja har hele sin styrke i behold, seksualiteten, det er derfor, Trym vil have hende. Tor derimod er sat i en situation, hvor han på et mere overordnet plan opfylder betingelserne for at være "argan" eller "ergi."

Begrebet "ergi" er samtidig forbundet med den manglende vilje eller evne til at forsvare sig selv. Især bliver dettte klart når man forbinder det med ordet "lina"s bibetydninng af at gøre blød, være skånsom, mild og give efter. Det "bløde menneske" "homo molis" var en betegnelse som i den klassiske oldtid indebar det samme som begrebet "ergi" i den islandske middelalderlitteratur. (Læs om begrebet ergi)

I middelalderens Island og Norge var der love, som forbød folk at beskylde andre for at være "ergi". Selv om disse love antagelig skulle forhindre folk i at drille de kristne præster med deres præstekjoler, var "homo molis" også forbundet med lavstatus og det modsatte af rigtige machomænd i den antikke oldtid (romerriget før kristendommen). Det er nok heller ikke så underligt, fordi de arketypiske kønsroller, der trancenderer kultur, frembringer en drengeopdragelse, hvor det at blive anset som pige, eksemplificeret i ord som tøsedreng, bliver anset som noget negativt og skamfuldt for en mand og kriger. En kønsrolle, der netop er karakteriseret ved at være hård, hensynsløs, streng og standhaftig. Det modsatte af "lina".

Det er sådan en arketypisk mand, guden Tor repræsenterer i Trymskvadet og som den kriger og machomand Tor er, har han meget svært ved at forstå nødvendigheden af at skulle omfavne den svaghed, situationen sætter ham i. Han bliver nødt til at lære, at hans kønsrolle ikke hjælper ham i en situation af magtesløshed. Loke må minde ham om det, ved at forklare at jætterne vil regere i Asgård, hvis ikke han får sin hammer igen. Endnu en gang gentages transvestit verset, der beskriver, hvordan Tor bliver stylet efter tidens kvindemode og kommer til damefrisøren.

Det er værd at læggen mærke til, at Tor er bange for at Aserne vil kalde ham tøsedreng, samtidig med, at det er de andre aser, der i en rådsforsamling er kommet med ideen; at Tor skulle "lade sig binde brudesløret." Der er altså ikke tale om en norm hos aserne, om at man ikke må være en tøsedreng, men om machomandens egen angst for at vise svaghed.

I modsætning til Tor er Loke slet ikke bundet op på de samme macho-idealer og Loke foreslår selv beredvilligt, at han tager med til brylluppet, klædt som stuepige. Hermed viser kvadet, at der findes andre mulige kønsroller, og at man endda også kan have sjov ud af at lege med kønsrollerne. Loke er i mange myter en kønsoverskridende figur, der kan optræde skiftevis som mand eller som kvinde, alt efter for godt befindende. (Han har oven i købet født børn i skikkelse af hunkøn.)

Hvis Loke bliver målt med samme alen som Tor, ville Loke være meget mere "argan". Selv om de begge er klædt som kvinder er Lokes rolle langt mere lavstatus end Tors. Bruden forventes trods alt at blive frue i huset. Stuepigen forventes derimod at varte op og tjene fruen. Det er Loke imidlertid ligeglad med. Loke repræsenterer dels en anden tilgang til kønsroller end Tor, dels en indsigt i "Vaners visdom" blødhedens, svaghedens og den magtesløses magt. Derfor er det ikke relevant at anvende begrebet "ergi" om Loke. (Læs her om Loke)

Ud over Lokes trancenderende natur, er der også, hvis man ser kvadet ud fra en shamanistisk synsvinkel, en anden årsag til, at Loke tager med. Loke har her rollen som shamanen, der guider og beskytter "klienten," der skal genfinde sin sjæl eller styrke. Kønsoverskridelse i forbindelse med shaman-seancer er almindeligt forekommende i shamanistiske traditioner, også i den Samiske shamanisme, der historisk set har kørt parløb med den norrøne sejd. (Læs om Frøjs sønner)

Efter et dramatisk bukkeridt kommer bruden og stuepigen til Jotunheim. Det virker som om, at Trym bliver lidt overrasket over at han fik held med sit forehavende og råber til jætterne, at de skal pynte op til bryllup. Vi får at vide, at der går guldbehornede køer og sorte okser på gården, formodentlig som en illustration af, hvor uforskammet rig og dermed, hvor magtfuld Trym er, at han kan lade sine oksers horn forgylde. Måske ser det bare godt ud, til fryd for jætterne. Måske skal det forstås som til ingen verdens nytte. Vi får i hvertfald at vide, at Trym ejer kostbarheder. De ord der anvendes for skatte, har associationer til noget med at mishandle, måske hentydes til, at han har fået dem ved at være hensynsløs. Kun Freja, kærligheden, mangler han.

Så er vi nået frem til højdepunktet af kvadet, og bruden skal stå sin prøve. Tor har dog lidt svært ved at leve op til rollen og falder i flere gange. Han ved ikke, hvad der sømmer sig for en kvinde og kommer derfor til at voldæde lidt for meget. En hel okse, 8 laks og alt slikket, som kvinderne skulle havde haft. (- Tænker hun dog ikke på sin figur), Desuden drikker han som en murerarbejdsmand, 3 tønder mjød. Så kan man jo ikke fortænke Trym i at blive mistænksom. Heldigvis redder den snarrådige stuepige situationen ved at bilde Jætten ind, at Freja ikke har spist i 8 dage af bar længsel. Vi når dog ikke at ånde lettet op, før bruden igen står i fare for at blive afsløret. Trym får lyst til at kysse bruden og løfter op i brudesløret, men flygter i hele salens længde, skræmt af det blik, bruden sender ham. Igen må den snarrådige stuepige redde situationen ved at bilde Jætten ind, at Freja ikke har sovet i 8 nætter af bar længsel. Fortælleteknisk er situationen med til at skabe en dramatisk stemning og opbygge spændingen i historien. Samtidig illustrerer den, hvor vanskeligt det er, at påtage sig en anden rolle.

Tryms søster viser, hvad det er for en uforskammet familie, bruden er kommet i, ved at forlange en del af brudens medgift i bytte for hendes kærlighed og venskab.

Til sidst skal selve vielsen foregå. Formodentlig er det pågældende vers en beskrivelse af en bryllupsceremoni fra hedensk tid. Det bliver i hvet fald brugt et udtryk fra hedensk kult, at "vie sammen ved gudinden Vár's hænder". Derfor er det heller ikke utænkeligt, at en hammer har været anvendt i vielsesritualer i hedensk tid. Hammeren som kult-rekvisit kender vi både fra samisk religion, såvel som fra helleristninger i Sydskandinavien. I sin oprindelse behøver denne kultrekvisit ikke være Mjølner, men i Trymskvadet bliver Mjølner lagt i brudens skød. At det lige præcis er i skødet, er nok ikke nogen tilfældighed, hvis man tænker på hammeren som et fallossymbol. En fallos er i sig selv et symbol på magt og når kvinden får tilført dens magt i "sit skød" (eller på jævn dansk "pik i kusse") får hun den styrke, der gør hende i stand til at blive gravid og føde børn.

Tor er ikke nogen kvinde, men kun klædt ud. Alligevel får han hammerens styrke. Ikke til at føde børn, men til at udfylde den natur, der er hans. Kvadet fortæller med nogle små ordspil, hvordan han følte styrken komme tilbage i brystet. Hlórriða er et Tors-heiti der betyder "Varmerytteren" - " Varm blev Varmerytteren" .

Kvadet afsluttes med, at Tor gør rent bord og lammetæver alle jæterne. "Således kom Odins søn atter til hammeren."

Konklusion
Som sagt kan Trymskvadet læses på forskellige måder. På overfladen en morsom og spændende beretning om, hvordan Tor får sin hammer igen. Går man et lag dybere, handler det om en indsigt i verdens vilkår, at krigeren og machomanden ikke altid kan forventes at være den stærkeste, at han kan have mistet sin styrke eller bare være sat i en underlegen position. Måden han kommer ud af situationen på, er ved at anvende "Vaners visdom" at give efter, blive blød og gøre alt det som machomanden forbinder med at være en tøsedreng. Det kan være vanskeligt og det er da også derfor, Tor i første omgang brokker sig og siden flere gange er lige ved at blive afsløret. Det ville være forkert at opfatte "Vaners visdom" som en underkendelse af den maskuline mand. Absolut ikke. At Tor får sin hammer igen er jo en nødvendighed for Asgård. Der i mod viser det, at det ikke er alle problemer, der kan løses med en hammer og at andre tilgange til problemløsning kan være lige så praktiske og nødvendige.

I det moderne vestlige samfund er vi opdraget til, at alle mennesker er lige. Derfra er det nærlæggende at drage den fejlslutning, at alle mennesker også er ens. Sådan ser asatroen ikke på tingene. Forskellige mennesker har en forskellig natur. Den maskuline mand har en natur der gør, at når han får hammeren eller fallossymbolet i sit skød, bliver han ikke gravid. (Det ville være fuldstændigt absurd at tænke noget sådant.) Han får den magt, der er indeholdt i hans natur, nemlig krigerens styrke. Loke har fks en helt anden natur. Hvis Loke havde fået fallossymbolet i skødet, kan man ikke helt udelukke, at han var blevet gravid. Det er han da i hvert fald blevet før i en anden myte. Loke er på den måde Tors modsætning. Selv om Tor måske mener, at kvinder (fks Freja) og kvindagtige mænd (som Loke) ikke er så vigtige som ham selv, står det fuldstændigt klart, at han ikke havde kunne klare denne opgave uden de to. Der med viser trymskvadet også en indsigt i kønsroller og at man godt kan være lige, selv om man ikke er ens.

En anden måde at læse Trymskvadet på, er at se det som beskrivelsen af en shamanrejse. Shamanen ser ofte psykiske problemer, som at klienten har tabt sin sjæl eller sin styrke eller nogen har stjålet den, på den ene eller anden måde. Her er det Tor der er klienten og Loke, shamanen som må hjælpe ham med at få sin styrke igen. Loke rejser to gange til Jotunheim første gang iført Frejas falkeham. Anden gang iført kvindetøj. Den type påklædning ved shamanrejser er helt almindelige i shamanistiske traditioner, bla den samiske. Der er god grund til at antage, at norrøn sejð har udviklet sig i direkte vekselvirkning med samisk shamanisme. Loke hjælper, som den gode shaman han er, klienten, Tor, igennem de farefulde begivenheder som klienten må igennem for at få sin styrke tilbage.

 

 

 

 

Side op

© Furesø Net 2010