|
|
| Veit ek, at ek hekk
vindgameiði á
nætr allar níu,
geiri undaðr ok gefinn Óðni,
sjalfur sjalfum mér,
á þeim meiði
er manngi veit
hvers af rótum renn. |
Jeg ved, at jeg hang
paa vindhærget Træ
ni hele Nætter
med Spyd-Vunder og viet Odin,
selv viet mig selv,
oppe i Træet,
som ingen ved
af hvilke Rødder randt. |
| Við hleifi mik sældu
né við hornigi,
nýsta ek niðr,
nam ek upp rúnar,
æpandi nam,
fell ek aftr þaðan. |
Ej Haand rakte Brød mig,
Horn ej heller,
ned retted jeg Øjet,
tog Runer op,
op under Raaben,
faldt atter ned. |
| Fimbulljóð níu
nam ek af inum frægja syni
Bölþorns, Bestlu föður,
ok ek drykk of gat
ins dýra mjaðar,
ausin Óðreri. |
Fik Fimbulsange ni
af den navnkendte Søn
af Båltorn, Bestlas Fader.
Og en Drik jeg fik
af den dyre Mjød,
øst af Odrerir. |
| Þá nam ek frævask
ok fróðr vera
ok vaxa ok vel hafask,
orð mér af orði
orðs leitaði,
verk mér af verki
verks leitaði. |
Da følte jeg mig spire
og fyldes af Kløgt
og vokse og Velmagt vinde.
Ord mig fra Ord
til Ord ledede,
Værk mig fra Værk
til Værk ledede. |
| Rúnar munt þú finna
ok ráðna stafi,
mjök stóra stafi,
mjök stinna stafi,
er fáði fimbulþulr
ok gerðu ginnregin
ok reist Hroftr rögna. |
Runer skal du finde
og raadede Stave,
meget store Stave,
meget stærke Stave,
dem tegned Fimbultul,
høje Guder dem gjorde,
Magternes Hropt dem ristede. |
| Óðinn með ásum,
en fyr alfum Dáinn,
Dvalinn ok dvergum fyrir,
Ásviðr jötnum fyrir,
ek reist sjalfr sumar. |
Odin hos Aserne,
for Alferne Dain
og Dvalin for Dværges Flok,
Asvid for alle Jætter,
selv risted jeg somme. |
| |
|
Veistu hvé rísta skal?
Veistu hvé ráða skal?
Veistu hvé fáa skal?
Veistu hvé freista skal?
|
Ved du at riste dem?
Ved du at raade dem?
Ved du at præge dem?
Ved du at prøve dem? |
| Veistu hvé biðja skal?
Veistu hvé blóta skal?
Veistu hvé senda skal?
Veistu hvé sóa skal? - |
Ved du at bede dem?
Ved du at blote dem?
Ved du at sende dem?
Ved du at slette dem? |
